_::_Forside
_::_Parterapi, Århus
_::_Parterapeut, Århus
_::_Individuel Terapi
_::_Konfliktløsning
_::_Supervision
_::_Kurser
_::_Artikler
_::_Honorar
_::_Kontakt

Selvskadende adfærd

Selvskadende adfærd er altid tegn på at noget er galt! Man skal altid reagere på det og tale med det menneske der er selvskadende om at søge relevant hjælp. Selvom selvskadende adfærd som regel ikke er selvmordsforsøg, så er den udtryk for, at der er noget man ikke har det godt med. Selvskadende adfærd er et tegn på nød eller sygdom, som det er særlig svært for omgivelserne at acceptere og forstå.

Selvskadende adfærd forekommer, når en person bevidst skader sig selv fysisk, uden at skaden er dødelig. Nogle snitter eller brænder sig steder på kroppen, som ikke umiddelbart er synlige, men skjult af beklædning  eller "kommer til skade" på forskellige måder. Den er et tegn på at personen  lider af alvorligt psykisk stress, som forsøges håndteret med den selvskadende adfærd.

Selvskadende adfærd er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom - eller måske snarere et "sprog"  - der fortæller om en ubærlig, unævnelig og uhåndtérlig psykisk smerte. Et stigende antal personer udvikler selvskadende adfærd.

Årsagerne til selvskadende adfærd kan være mange og de er tit utydelige for den selvskadende. Uden at være sig det bevidst kan de føle sig usete, ikke forstået, anerkendt eller valideret af forældre eller andre betydningsfulde personer. De kan opleve at deres grænser bliver overskredet (overgreb; psykisk vold/mobning, fysisk vold, seksuelle overgreb). At de ikke kan dele deres fortvivlelse og magtesløshed med nogen. At det er svært at rumme frustrationer, hvorfor de mennesker reagerer impulsivt, nærmest med panik og med katastrofetanker, når de oplever modgang.

Den selvpåførte smerte udløser umiddelbart nogle signalstoffer i hjernen, der lindrer den psykiske smerte. Efter et stykke tid gør de fysiske skader ondt og fokus flyttes til en konkret smerte, som er lettere at forholde sig til end den psykiske.

At have en selvskadende adfærd er både farligt og uhensigtsmæssigt. Man kan blive "afhængig" af det. Derfor er vigtigt at få hjælp til at stoppe adfærden så snart det er muligt for én.

Terapien går først og fremmest ud på at hjælpe den lidende til at opdage og sætte navn på de følelser, der opleves så ubærlige og uhåndtérlige, at den selvskadende adfærd er opstået. Dernæst at hjælpe den lidende til bedre at kunne håndtere de tilstande og behov, der udløser den selvskadende adfærd, så rarere måder at få forløsning for den psykiske smerte på bliver mulige og foretrukket.